Broen sættes op i Fjordmosen

I 2015 købte Østerholm landsbylaug en badebro. Broen er købt for søgte fondspenge. Vedligehold og betaling af forsikring på broen varetages derfor også af Østerholm Landsbylaug. Der er på broen opsat et lille skilt med kontakt telefonnummer 31 78 81 80 (Formand Allan Ernst) og bylaugets kontonummer hvis man ønsker at give et bidrag. Samme telefonnummer kan også benyttes hvis der skulle observeres noget ved broen der skal kigges på.

Den 22.5.16 kl 10 mødte vi så talstærkt op for atter at sætte broen i vand. Det var en hyggelig søndag som sluttede af med nogle modige der selvfølgelig skulle i vandet og efterfølgende varme ved grillen.

IMAG0490IMAG0492IMAG0497IMAG0498IMAG0507IMAG0518IMAG0519IMAG0530IMAG0539IMAG0524IMAG0550

Østerholm by- og strandrensning 2016

Hvert forår samles byen til den årlige byrensning. I år valgte vi at afholde byrensning og strandrensning (ved Fjordmosen) på samme dag.

Vi havde en fantastisk eftermiddag vejrguderne var med os og vi sluttede af med grillpølser i/ved pavillionen.

IMAG0471 IMAG0457 IMAG0456 IMAG0445 IMAG0446 IMAG0448

 

“Kroen” i Østerholm

image1

 

Så forsvandt de sidste rester af Østerholms smukke, karakterfulde centrum. Efter at have stået som en bedrøvelig brandtomt i over et år kom Nørulfs maskiner og fjernede resterne af over 300 års historie. Huset blev opført som kro i 1688 ved indkørselen til Østerholm Slot og fungerede således som slotskro i slottests sidste periode. Senere blev ejendommen drevet som landbrug og inden branden havde Finn og Sonja restaureret ejendommen til en standard, så den fremstod som Østerholms stolthed.

image2Hvad skal der så ske nu ? 

Foreløbig kommer grunden til at ligge hen og Finn og Sonja har generøst stillet grunden “til rådighed” for Østerholm bylaug. Det betyder at vi får mulighed for at skabe et samlingssted for sommerperiodens udendørs aktiviteter. Vi tænker allerede på bålplads og en petanque-bane, der kan medvirke til, at området bliver et rart og levende centrum for byens fællesskab. Pavillonen bliver stående og kan skabe en stemningsfuld ramme om mindre arrangementer.

 

Fiber til Østerholm

Så er der endelig kommet fiber til Østerholm. Der vil derfor blive gravet en del i byen. Der skulle gerne på nuværende tidspunkt have været en kontakt til alle i byen. Har man endnu ikke hørt fra Stofa så må Iben gerne kontaktes.IMG_0439