I 2002 fyldte Bitten Clausen 90 år og hun ønskede sig frugttræer langs de alsiske veje. Nordborg kommune forærede Bitten 900 træer – den overvejende del æbletræer. Østerholm landsbylaug foreslog kommunen at få plantet langs vejene i Østerholm, og således blev de mange æbletræer plantet som en del af den samlede gave til Bitten Clausen.
Østerholm Æblelaug passer træerne, som blev beskåret i foråret og nu godt igang med at producere til årets æblehøst/pluk, som forventes at ske ultimo september 2024.
Alle Østerholmere er velkomne til at deltage i årets æblepluk, hvor de høstede æbler køres videre til mosteriet og efterfølgende kan købes som æblemost med rabat til laugets medlemmer.
Østerholm, Slottet og især Gartnerboligen var for 100+ år siden omdrejningspunkt for en omfattende lokal æbleproduktion og æbleeksport til Norden. På Als blev der udviklet særlige æblesorter, som man stadig kan være heldig at genfinde i gamle haver.
Kontaktperson er Per-Bjørn Grove, som kan kontaktes på telefon 30 63 89 36.